top of page
120838098_325889232003547_5014241594649860438_n-1.jpg
Transparent.png

Bedrefamilie.dk tilbyder pædagogisk hjemmevejledning til alle familier og unge (fra ca. 14 år- 21 år). Vejledningen er altid håndgribelig, konkret og kompetence funderet. I fælleskab dannes en konkret handleplan som passer til jeres familie. Bedrefamilie.dk vejleder indenfor alle former for familiemæssige og enkeltpersoners pædagogiske udfordringer. 

Bedrefamilie.dk har mange års erfaring med pædagogik og udviklingsforløb, samt en stor faglighed, som konstant er i udvikling. Bedrefamilie.dk er ejet af Michelle Levisen, uddannet cand. mag. i  pædagogik ved SDU, certificeret coach, kognitiv mentor samt familiebehandler ved Kempler Institut. Yderligere informationer og uddannelsesbeviser, se: “Hvem er Michelle Levisen”. Bedrefamilie.dk samarbejder med nøje udvalgte pædagogstuderende, som under supervision og i samarbejde med familien kan tilbydes som et efterfølgende mentorforløb a´ 3. mdr. for at sikre og bevare den udvikling barnet via vejledningerne har gennemgået, læs mere under: "Mentorforløb".

Vi holder årligt MUS-samtaler på vores arbejdsplads, for at sikre den personlige motivation og udvikling, dette bidrager til et godt arbejdsmiljø og skaber samhørighed. Husker vi de udviklende samtaler hjemme sammen med familien? Ofte kommer vi til at tage familielivet forgivet, indtil familien en dag er for fragmenteret til, at der findes en fælles udvej. Det kræver et konstant fokus og dialog at bevare samhørigheden og tilliden i en familie. Bedrefamilie.dk faciliterer både familievejledning, som har til formål at bevare og forbedre den gode dialog og trivsel i familien, samt vejledning på konkrete udfordringer for børn, unge og familier.  

Bedrefamilie.dk arbejder altid anerkendende. Intet barn eller ung er forkert, omverden har bare ikke forstået, hvorfor barnet føler, at de utilsigtede handlinger eller reaktioner er nødvendige. At nå frem til en forståelse for, hvorfor barnet eller den unge handler/føler som de gør, er kernen i vejledningerne. Når forståelsen er skabt, består udviklingsprocessen af konkrete handleplaner, der er formuleret af jeres familie under min vejledning, samt mentale og pædagogiske værktøjer, der gør at hele familien handler og føler anderledes næste gang I oplever en situation, som tidligere er endt uhensigtsmæssigt.

 

 

Vejledningen er funderet på, at børnene/de unge ser samværet som autentisk, trygt og anerkendende. Derfor prioritere Bedrefamilie.dk, at alt vejledning foregår i jeres hjem (og online i nogle tilfælde). De fleste børn føler det utrygt og kunstigt at komme i en fremmed klinik, hvor børnene tilmed skal italesætte, måske for første gang, hvad der fylder i dem. Vejledninger til unge eller forældre med fødselsdepression kan foregå som “walk and talk”. Det er blid måde at snakke om følsomme personlige emner, fordi ingen behøver at have øjenkontakt.

Under kategorierne øverst på hjemmesiden kan du orientere dig om, hvordan forskellige forløb kan se ud og hvordan familier hjælpes via vejledning, visualisering,  leg og narrative tilgange (fx tegne eller lave eventyr om det, som fylder i barnet). Præges din eller familiens hverdag negativt af udfordringer, så tøv ikke med at anvende knappen til kontaktformularen ovenfor, du tilbydes en uforpligtende samtale om, hvordan Bedrefamilie.dk kan hjælpe jeres familie med at vende et problem til en udviklende proces for hele familien. En proces som næsten altid bringer jer tættere som familie og skaber øget tillid, fordi du som voksen gjorde noget aktivt. Du får værktøjerne til at håndtere dit barn  eller ung også når de har det svært. Under hele forløbet har I som forældre eller den unge altid mulighed for at ringe for en kort gratis vejledning, hvis der opstår nye situationer eller følelser.

Bedrefamilie.dk faciliterer ikke lægelige eller medicinske behandlinger, men bisidder gerne familien med pædagogisk vejledning sideløbende med udredningen eller behandlingen. Alle i familien kan have brug for at snakke om de svære tanker og følelser under og efter disse forløb. Det er ofte nemmere at være helt ærligt  overfor en vejleder, som ikke er følelsesmæssigt involvere. ​​

Bedrefamilie.dk har fire citater, som der altid arbejdes ud fra:

  • Det vi vander, er det der gro - både af negativ og positiv vækst...

  • Ingen er blevet mere rigtige af at få at vide, hvor forkerte de er!

  • Et MÅL uden en PLAN er blot en DRØM.

  • Succes er ikke noget vi FÅR! - Det er noget vi SKABER!

bottom of page